Sælg mere i din Webshop

star ratingstar ratingstar ratingstar ratingstar rating( 42 anmeldelser )
Sælg mere på nettet ehandel
5 5 42

Bogen "Sælg mere på Nettet", er skrevet af E-handelseksperten Benjamin Gundgaard.
Den forklarer dig trin-for-trin, hvordan du sælger mest muligt i din Webshop.

  • En trin-for-trin guide der øger omsætningen i din webshop 
  • Meget læsevenlig med eksempler du selv kan implementere 
  • 342 sider - svarer til mange ugers intens undervisning 
  • 60 dages tilfredshedsgaranti - køb uden risiko 

Optimér din Webshop

”Sælg mere på Nettet” gør det nemt og enkelt for dig, at optimere din Webshop så den sælger mest muligt.

Bogen giver dig en direkte adgang til E-handelseksperten Benjamin Gundgaards viden, erfaringer og metoder om E-handel der gør, at du selv kan optimere din Webshop. I bogen har Benjamin Gundgaard nøje udvalgt de best-practices der viser, hvad der sælger bedst. Dette gør det nemt for dig at læse bogen og at omsætte den til virkelighed.

”Sælg mere på Nettet” indeholder eksempelvis eksempler fra webshops såsom:

  • WhiteAway
  • Ellos
  • SmartGuy
  • Amazon.com
  • Apple
  • Elgiganten
  • og mange andre

Sælg for 15 – 300% mere i din Webshop
De eksempler og metoder der indgår i bogen, har Benjamin Gundgaard selv benyttet til at øge omsætningen hos hans kunder med 15 – 300% (nogle endda flere tusinde procent). Ved at læse ”Sælg mere på Nettet”, bør du derfor selv kunne opnå lignende resultater i din Webshop.


Hvad handler ”Sælg mere på Nettet” om?

Nedenfor er en overordnet gennemgang af nogle af de emner, der beskrives i bogen.

Kundens første indtryk af din Webshop
Første gang en ny kunde besøger din Webshop, beslutter hun sig på 50 millisekunder for, om hun vil handle hos dig eller ej. Nogle af de ting hun overvejer er:

  • Kan jeg lide designet?
  • Virker webshoppen troværdig?
  • Har de det produkt jeg leder efter?
  • Hvor går jeg i gang?
  • Ser webshoppen nem ud at bruge?

Kundens første indtryk af din Webshop er i høj grad styret af de signaler dit design sender. Hvis din Webshop sender de forkerte signaler, så ser kunden kun én side og forsvinder igen. Dette kaldes også din Webshops ”bounce rate” eller ”frafaldsrate”. I ”Sælg mere på Nettet” lærer du, hvordan du kan designe din Webshop så den skaber et målrettet første indtryk der sælger bedst muligt.

Optimér søgefunktionen i din webshop
Det er ikke usædvanligt, at 30 – 50% af dine kunder går direkte til søgefeltet i din Webshop for at finde det produkt de leder efter. Da dine kunder er vant til gode søgemaskiner hos Google og andre, er forventningerne til søgefunktionen i din Webshop høje. Den skal hjælpe dem med at finde frem til et produkt hurtigt og den skal sørge for, at de ikke laver taste- eller stavefejl.

Når kunden har foretaget en søgning, skal det ligeledes være nemt for hende både at sortere i udvalget samt at vælge (filtrere) det hun specifikt søger efter – eksempelvis størrelsen og farven på en bluse.

Sælger produktsiderne i din Webshop?
Generelt set forsvinder ca. hver 10. kunde fra din Webshop fordi dine produktsider helt grundlæggende set ikke indeholder de oplysninger kunden har behov for. Herudover forsvinder hele 87% af dine kunder i Webshoppen, hvis dine kunder er i målgruppen 18-24 år og de ikke har mulighed for at læse, hvad andre kunder synes om produktet. De vil nemlig ikke købe et produkt, hvis de ikke kan læse andre kunders produktanmeldelser.

Har jeg lagt varen i kurven?
Et andet sted, hvor du mister kunder, er når de skal lægge varer i kurven. Faktisk forsvinder 5 – 10% af dine kunder ud af din Webshop, fordi de er i tvivl om, hvorvidt de har lagt varen i kurven eller ej. I ”Sælg mere på Nettet”, får du en række eksempler på, hvordan du undgår at miste kunder, når de lægger varen i kurven i din Netbutik.

Pas på med tvunget login i din Webshop
Du mister rigtigt mange kunder, hvis du tvinger dine kunder til at logge ind, for at kunne handle i din Webshop. Helt op til 30-50% af alle kunder forsvinder væk fra Webshops, hvor de bliver tvunget til at logge ind. Du skal derfor gøre et login frivilligt og først efter kunden har foretaget et køb, tilbyde hende at et login.

50% gennemfører ikke deres bestilling
Hele 50% af de kunder der klikker på ”Gå til kassen” knappen, gennemfører aldrig deres bestilling i din Webshop. Dette er der flere grunde til.

I mange Webshops er det ikke tydeligt nok, hvor mange trin kunden skal igennem, for at gennemføre sin bestilling. Det er heller ikke tydeligt, hvornår hun er færdig med sin bestilling og hermed også, hvornår hun betaler. Herudover overser mange Webshops, at 50 – 100% af deres kunder begår en ”fejl”, når de skal gennemføre en bestilling. Det kan være, at de indtaster deres e-mail adresse forkert, el. lign. Det betyder, at de får en fejlbesked, som i mange tilfælde ikke hjælper dem – i værste fald er fejlbeskederne direkte uforståelige. I ”Sælg mere på Nettet”, kan du bl.a. læse om, hvordan en Webshop mistede hele 70% af deres kunder p.g.a. blot én dårlig fejlbesked.

Læs meget mere i bogen
Dette var en lille smagsprøve på nogle af de emner der bliver beskrevet i ”Sælg mere på Nettet”. Du kan få et godt indblik i, om bogen kan hjælpe dig med at løfte omsætningen i din Webshop, ved nedenfor gratis at hente første kapitel med det samme.

Rigtig god læselyst.

line

Læs første kapitel af bogen nu (gratis)